Sammenhænge
Der er sammenhænge mellem musklerne i bunden og musklerne i vores ansigt. I det hele taget hænger vævene sammen på kryds og tværs og de fungerer også i sammenhænge med vores følelsesliv.
“Sundhed” kan betragtes som oplevelsen af sammenhæng. Husk Antonovskys model A sense of Coherence (SOC). For at kunne opnå sammenhæng skal vi have
-Begribelighed (forstå hvad der foregår og have ord for vores situation
-Værktøjer/håndterbarhed (kunnne handle på det, som sker)
-Meningsfuldhed (følger når de andre områder er i udvikling)
Det bio-psyko-sociale
Eller blot “et menneske”. Hvordan mennesket har det og oplever sin verden/tilstand, kan ikke opdeles i om det er biologisk eller psykisk. Vi kan bruge begreberne til at få et bredere blik på det vi arbejder med. Man kan for eksempel optegne en mode hvor de forskellige dele af anamnesen noteres. Anamnesen er således både udtryk for hvilke oplevelser man har haft, hvilke møder med sundhedsvæsenet og eventuelle “sygdomme” eller “tilstande” man har haft OG hvad man føler samt hvad man “kommer fra”.
Vi husker at det hele er knyttet til kultur. Kultur handler også om hvad vi har lært at et menneske “skal kunne”.
Mave/tarm og tis
Der er et kæmpe sundhedsfremmende potentiale i at hjælpe borgerne/mennesket med at kunne have afføring og kunne tisse. Det kræver helt personlige tilgange til hver enkelt situation/menneske.
I Køge kommune kan man få gratis hjælp og selv henvende sig. Der er ventetid, men man kan eventuelt allerede ved henvendelsen få nogle opstart-tips, som man kan fokusere på mens man venter. Blandt andet ligger der film på hjemmesiden, som borgerne kan bruge: https://helpii.dk/koege
Integration i eksisterende praksis:
- Kan du ved palpation benytte de samme teknikker, som bruges ved Empelvic eller i afspændingsøvelsen hvor “armene slipper”?
- Kan du i højere grad stole på, at den støtte du giver borgenern til at kunne forstå situationen, samt dit kærlige blik, er den bedste behandling?
Bækkenbunden
Begrebet dækker alt det væv, som er i bunden af vores bækken (muskler, nerver, fascier og blodkar). Disse væv er i samspil med resten af kroppen, med vores følelser og vores kultur.
En SUND BÆKKENBUND kan for eksempel betragtes som:
-Funktionel
-I stand til at aflæse hvad der er brug for
-kan spændes, afslappes, strækkes og sikre blodgennemstrømning
-Afspejler hvordan man har det
-Fortsæt gerne selv listen!
Man kan opleve inkontinens, manglende orgasme/lyst, nedsynkninger og smerter på grund af “alle slags” manglende bevægelsesfrihed i bundens muskler.
Det er nødvendigt med en mere nuanceret tilgang end “knibe-øvelser” for at hjælpe. Man vil ofte kunne palpere overspændthed i nogle dele og manglende spænding/reaktion i andre dele af musklerne.
Empelvicmetoden
For at hjælpe til frihed og funktionalitet i bækkenets bund kan man for eksempel bruge Empelvic.
I stedet for et ensidigt fokus på “hvad musklerne kan”, kan det bruges som en fortsættelse af samtalen. Hvordan oplever borgeren at mærke området? Er det svært at spænde eller at afslappe? Er der områder, som gør ondt eller er følelsesløse?
Hjælp mennesket til rette. Justér eventuelt på “højden” eventuelt ved at få en skammel under fødderne. Prøv om knæ skal indad og hæle udad for at øge pladsen i bækkenet.
Hvis noget gør ondt efter justeringer. Da læn eventuelt væk fra området mens afslappes. Der kan afslappes med suk. Hjælp til dybe suk hvor kæbe/tunge slipper. Bemærk hvordan forholdet til vejrtrækningen er. Skal der fokuseres på at trække vejret først?
Prøv eventuelt at “trække vejret ind i det område, som gør ondt”. Lad det smelte og afslappes ved suk. Prøv at guide til gerne at måtte mærke ømheden/smerten et øjeblik mens der sukkes.
Er der “følelsesløst”? Tal da om at det tager tid at kunne mærke nuancer. Blot “leg med” at mærke efter uden pres.
Tænk i det hele taget at du hjælper mennesket til at
MÆRKE – VÆKKE – BEVÆGE
Afspænding
Find måder at guide til at slippe spændinger og kontrol. Det er meget individuelt hvilke metaforer og øvelser, der virker bedst og hvor hyppigt, der skal trænes i det for at afspændingen gradvist bliver nemmere og hviletonus i vævene gradvist bliver mere afbalanceret.
Husk at der altid er både følelser, vaner og kultur samt tidligere oplevelser/traumer på spil, når man forandrer vævenes spænding.
Lav eventuelt åbning af brystkasse i rygleje mens guides til slip i skulder, albue osv.
“Når du sukker da lad skulderen slippe sin spænding – den behøver ikke at have styr nu – armen falder ikke af “.
“Underlaget har din ryg – din by og din planet har din ryg- du skal kke have styr på noget nu – jeg bærer din arm”.